Print Friendly, PDF & Email

Scanninger skal afsløre, hvordan stress påvirker hjernen

En PET/MR scanner gør det muligt gennem gentagne scanninger at undersøge, hvordan stress påvirker hjernen. Scanneren indgår i et forskningsprojekt på Odense Universitetshospital

Mange af os kender de typiske symptomer på stress – enten fra os selv eller fra mennesker omkring os: Søvnproblemer, hjertebanken, hovedpine eller andre fysiske signaler. Men ofte begynder stress med – eller følges af – manglende motivation, humørsvingninger og svigtende hukommelse. Her er tale om hjernerelaterede symptomer, og måske kan begyndende stress spores i hjernen allerede før, det giver sig udtryk i noget, som kan mærkes i kroppen. Det er et af de forhold, som et nyt forskningsprojekt ”Stress på arbejde” på Odense Universitetshospital skal afklare.

”Vores hypotese er, at der sker noget med sukkeroptaget i hjernens dopaminsystem – populært kaldet belønningscentret – i forbindelse med stress. Og at den kognitive del af hjernen også påvirkes heraf. Hvis vi kan blive klogere på det, kan vi sandsynligvis også blive klogere på relationen mellem motivation og stress – hvilket i sidste instans kan hjælpe os til at blive bedre til at forebygge og behandle stress,” fortæller Saga Steinmann Madsen, der som ingeniør og PhD-studerende leder projektet.

Forskningsprojektet er koncentreret omkring arbejdsrelateret stress og omfatter 40 patienter, som er ramt af alvorlig stress og er blevet henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik af egen læge – samt 40 raske personer i en kontrolgruppe. Gennem en grundig udvælgelse er det sikret, at de stressramtes sygdom er arbejdsbetinget, og at såvel forsøgsgruppen som kontrolgruppen er homogen, hvad angår køn, alder og uddannelsesniveau.

Via signalstoffer undersøges neurobiologien i hjernen

Personerne, som indgår i projektet, scannes først ved hjælp af MR-teknologi. Den fastslår helt præcist, hvor de to af fire netværk,  som  undersøges,  forrest i hjernens dopaminsystem er placeret hos den pågældende. Herefter følger scanninger med PET-teknologi, hvor man bruger 3 forskellige radioaktive signalstoffer. I den første scanning sendes populært sagt pakker med sukkerstoffer ind i blodbanen – og de sætter sig de steder i hjernen, hvor der optages sukker, som scanningen så viser et billede af. I en efterfølgende scanning sendes et andet stof ind, som sætter sig på hjernens dopa- minreceptorer i den emotionelle del af netværket, og i en tredje scanning kigges på den del af dopaminnetværket, som relateres til de kognitive og udførende funktioner i hjernen. I forbindelse med scanningsproceduren skal personerne bl.a. løse opgaver, som aktiverer belønningscentret, og ved hjælp af det radioaktive signalstof måles aktiviteten, der efterfølgende kan afkodes på scanningsbilledet.

”I og med at scanneren kombinerer de to teknologier bliver det muligt at gennemføre meget præcise scanninger, fordi vi ikke skal flytte patienten fra en scanner til en anden. Og fordi scanneren afgiver så lav stråling, at det er forsvarligt at gennemføre 3 scanninger på hver person. Dermed bliver det muligt at kortlægge de forhold, vi leder efter,” fortæller Saga Steinmann Madsen.

Langvarige effekter af stress

Projektet forventes at afdække nogle af de ændringer, der sker i hjernen, når vi rammes af stress. Også i forhold til, hvad den langvarige effekt af stress kan være. Derfor håber Saga Steinmann Madsen på, at projektet giver mulighed for at gentage scanningerne efter 2 år.

”Vi ved, at rigtig mange ubehandlede stresstilfælde leder over i depression, som ubehandlet kan lede over i angst. Og vi ved endvidere, at der er en sammenhæng mellem disse lidelser og demens. Så det er vigtigt at få afklaret forhold omkring stress, og hvordan vi kan forebygge og behandle det,” siger Saga Steinmann Madsen.

Forskningsprojektet har været gang i et halvt år og er planlagt til at strække sig over 3 år. De første patienter blev scannet i første del af 2018, og en større gruppe blev scannet i september og oktober.  Statistisk set stiger antallet af arbejdsrelateret stresssygemeldinger i september – en måned efter at folk vender tilbage fra sommerferie.